PCB danmark udfører pcb-sanering og miljøsanering, vi fjerner pcb fuger, blyholdig maling, asbest. PCBdanmark anvender de nyeste teknologier og maskiner til pcb sanering og bly sanering. PCB findes i PCB fuge, PCB fugemasse, PCB lim, PCB termoruder, PCB fliseklæb, derudover foretager PCB danmark alle former for miljø-sanering, både bly, asbest Ftalater, klorerede paraffiner, flammehæmmere.

   Telefon 5075 4000
    

 

 

Hvad er PCB?

 

 

Poly-chlorende biphenyler - PCB
PCB er en forkortelse for poly-chlorerende biphenyler, et olieholdigt opløsningsmiddel klassificeret som en af verdens ti farligste miljøgifte.

PCB er blevet brugt i danske byggerier op gennem 50érne, 60’erne og helt frem til 1977 hvor det endeligt blev forbudt. PCB er blevet brugt i fugemasse, lim, maling, lim i termoruder og gulvspartelmassse, kondensatorer, lysarmaturer, kabler og olier.

En af PCB'ens kedelige egenskaber er at det langsomt afgives eller afgasser, det vil sige at PCB'en langsomt frigives til omgivelserne. Det betyder at PCB er at finde i omgivelserne til, fx den fuge det sidder i. Sidder fugen mellem to betonelementer, vil betonen også indeholde PCB, et indhold som ofte er så højt, at betonen skal klassificeres som farligt affald. Sidder PCB'en i limen i termoruden, ja, så sidder den også i vinduesrammen.
PCB'en "dunster" eller afgasser ud i luften. Selv efter mere end 60 år i en bygning er PCB et alvorligt problem og stor helbredstrussel.

PCB lagres i menneskekroppen
Men det stopper ikke her, PCB binder sig helst til fedt, så er vi som organismer meget gode til at optage PCB i vores system. Bor man i en bygning med PCB, så optager man PCB'en i kroppen, hvor den lagres. 

"PCB kan medføre alvorlige helbredsskader. Afhængigt af typen kan PCB virke giftigt på lever, immunsystem og nervesystem samt være hormonforstyrrende og potentielt kræftfremkaldende."
Fra Regeringens handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger Maj 2011 læs
mere her


Ifølge Sundhedstyrelsen kan følgende helbredsskader opstå i forbindelse med PCB eksponering, altså kontakt med stoffet gennem hud, luft eller føde. Følgende helbredsskader:

  • Immunsystemet, stofskiftet, lever, skjoldbruskkirtel
  • Nedsætter funktionen af flere hormoner i kroppen
  • Kræftfremkaldende
  • Hudlidelser
  • Hæmmet indlæring og hukommelse
  • Forplantningsevne og hormonelle forstyrrelser i udviklingsfasen
  • Overføring til spædbørn under graviditet og amning

(Kilde: Sundhedsstyrelsen) læs mere her

Med andre ord, PCB er et uhyre giftigt og skadeligt stof, med nogle meget kedelige egenskaber. Samtidig er det desværre et meget anvendt stof i danske bygninger.

Ifølge en af Danmarks førende rådgivnings- og analysevirksomheder, indeholder 8 ud af 10 bygninger opført i perioden PCB. Læs mere her


Grænse- eller aktionsværdier
Da reglerne for PCB ikke er klart definerede fra statens side, er det blevet besluttet at anvende følgende aktionsværdier. Hvis man ved en måling af PCB-indholdet i indeluften konstaterer:

  • Mere end 3.000ng/m3 anbefales en permanent løsning iværksættes inden for seks måneder. (betragtes som en nærliggende sundhedsfare og fraflytning bør ske inden seks måneder)
  • Mellem 2.000 og 3.000ng/m3 anbefales en permanent løsning være iværksat inden for et år.
  • Mellem 300 og 2.000ng/m3 anbefales en permanent løsning være iværksat inden for to år.
  • Under 300ng/m3 ingen råd om tiltag for nedbringning.

(kilde: PCB-guiden.dk) læs mere her

Generelt bør tiltagene som iværksættes sigte til at nedbringe PCB-koncentrationen til under 300ng/m3. Men en værdi på under 300ng/m3, betyder dog ikke at der ikke stadig er PCB i bygningen - tvært i mod!

PCB bør fjernes!
PCB er så alvorlig og sundhedsskadelig en miljøgift, at den bør fjernes fra steder hvor mennesker skal opholde sig. Selvom Sundhedsstyrelsen kun kommer med anbefalinger, er det ikke ensbetydende med at PCB ikke er giftigt, det er kun et resultat af manglende lovgivning på området.

Og når vi skriver fjernes, er det ikke ligegydigt hvordan den bliver fjernet. PCB sanering bør kun udføres af virksomheder, der har erfaring og viden til at gøre det rigtigt. Når PCB'en er taget ud af bygningen, så skal den også efterfølgende håndteres korrekt. Er koncentrationen så høj i affaldet, at det er farligt affald, skal det til Kommunekemi A/S i Nyborg.
Med andre ord, så er det vigtigt at PCB saneringer bliver udført korrekt, med viden og omtanke - både for din skyld og for miljøets.

Foretag et PCB-tjek hvis bygningen er bygget eller renoveret mellem 1950 - 1977

Ring til PCBdanmark på telefon 5075 4000 og få en aftale.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyttige links til mere information om PCB

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Diverse links til artikler om PCB

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PCBdanmark © 2011 • Privacy Policy • Terms Of Use